Referencer  

Toppen af lagkagen  

Når vi skal vælge vores referencer bliver billedet let skævt. Det vi lever af, altså bunden af lagkagen, er renovering, om og tilbygninger med og uden tegnebistand fra arkitekter o.a. I den forbindelse sætter vi også en ære i at rådgive kunderne, så de længst muligt bliver glade for det arbejde vi udfører for dem.


 

 

 

 

 

 
Selv en vedligeholdelsesopgave som f.eks. at skifte de gamle fliser med nye, kan udføres på mange måder. Hos os er man sikker på en omhyggelig faglig løsning, hvor fliseformater, flisestart, delinger og kanter er velvalgte og korrekt udførte.
Men det er ikke noget vi husker at fotografere - eller må fotografere.
En renoveringsopgave i f.eks. den gamle bydel eller på et murermesterhus er også en fagligt krævende opgave. Men en opgave som faktisk helst ikke skal kunne ses - heller ikke noget at fotografere.
Tilbygninger kan være små mesterværker med en fin tilpasning til det eksisterende hus, hvor igen den håndværksmæssige udførelse kan være krævende. Det er desværre heller ikke noget vi har mange billeder af.
Derfor vil vores referencer hovedsagelig vise de arkitekttegnede renoverings og nybygningsopgaver, som vi er stolte af - altså toppen af lagkagen.